OM

Mit navn er Maria Vase Petersen, og jeg har undervist i pilates siden maj 2011. Jeg er blevet uddannet pilatesinstruktør af Kirk Rønler gennem Fitness World. Efterfølgende har jeg undervist i Fitness World i over 5 år. Derudover har jeg været gymnastikinstruktør i mange år, og har både DGIs instruktør- og hjælpeinstruktøruddannelse.

Jeg har i mange år brugt en del timer på at træne og spille fodbold. Fodbold gav mig en interesse for kroppen, og gjort mig bevidst om, hvor vigtigt det er at bevæge kroppen, og derfor sørger jeg for at få bevæget min krop dagligt i større eller mindre grad. Dermed har interessen for kroppen og kroppens bevægelse ledt min opmærksomhed hen på pilates. For mig er pilates en måde at nørde med, hvad vores krop kan for at forstå, hvordan bevægelse og træning kan forbedre kroppens funktion og ruste den til hverdagens aktiviteter. Pilates har givet mig en større kropsforståelse, og det ønsker jeg at give videre gennem min undervisning, som er sammensat ud fra mit kendskab til kroppens muligheder og begrænsninger.

Da jeg i sin tid tog pilatesuddannelsen, var jeg ikke klar over, hvor meget pilates vil komme til at fylde i min hverdag. Pilates har givet mig en forståelse af kroppen, som har lært mig, hvordan jeg skal passe på min krop og bruge den på en hensigtsmæssig måde. Denne viden ønsker jeg at give videre igennem min undervisning, mine programmer og mine øvelser.

 

CV

2008                    DGI’s Gymnastik instruktør uddannelse

2012                    Pilates instruktør uddannelse v/ Kirk Rønler

2012                    Pilates Masterclass v/ Kirk Rønler

2017                    DGI’s Flow Pilates kursus